Teknovation Logo
robot

 
  • Til højre er Kevin Lin, Søren Ørskov, Torben Frydensberg og Charlene Chiang foran det aktuelt lancerede fem-aksede center fra Awea.

25. marts 2023, kl. 08:34 

Taiwan-producenter prægede Timtos 2023

teknovationNr. 4 - 2023   Nogle af de producenter, der havde travle dage på marts måneds Timtos-messe var Goodway og søsterselskabet Awea. Den danske forhandler, Metalmaskiner A/S, har stribevis af lanceringer med sig hjem til Horsens fra Taipei.


Det var først og fremmest Taiwan-producenter, som dominerede Timtos 2023, og primært producenter inden for CNC-maskiner til spåntagende metalbearbejdning. Anført af navne som Awea, Cosen, Chevalier, FFG, Goodway, Johnford, KaoMing, Quaser, Victor og YCM, for at nævne de i Danmark mest udbredte taiwanesiske maskiner.

Enkelte danskere var mødt frem i år, repræsenterende primært de danske forhandlere for Taiwan-maskiner, og Metalmaskiner A/S havde desuden egentlige kunderelationer at pleje på messen i år. Og fra teamet, der var af sted, lyder der positive tilbagemeldinger. Både om messen, men også om messeudbytttet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hos Goodway lanceredes blandt andet GMT-2000L, som er et Multitaskingcenter med flere konfigurationsmuligheder. Maskinen er symmetrisk opbygget og understøttet med 22 kiloWatt (eller som optioner kraftigere) på alle tre spindler, drejediameter op til 660 millimeter i drejelængder op til henholdsvis 1.020, 1.520 og 2.520 millimeter. Boring fra diameter 65 millimeter og op. Styring er enten Fanuc eller Siemens, og maskinen har ægte Y-akse, programmérbar emnegriber og emnetransportbånd. Maskinerne leveres med eller uden nedre revolver, mulighed for pinoldok i stedet for modspindel samt såkaldt Airbag-funktion, for anitikollision og OCR-spånbrydning.

Søsterproducenten Awea gør sig primært i CNC-fræsning, og viste blandt andet High Performance fuldt fem-akset center med Dual Motor Drive for dynamisk bearbejdning i fem-akset drift. Den maksimale bordbelastning er hele 1.000 kilogram på det fem-aksede fræsecenter. Spindel og hele trunion-konstruktionen er egenfremstilling. Spindlen fåes i flere varianter. Maskinens stativ er selvbærende, og står på blot tre fødder, så konstruktionen er særdeles stiv. 

Læs hele den spændende artikel i Teknovation 4/2023, der kan ses online ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik