Teknovation Logo
robot

 
  • Mazak Europes Greg Cocks, der her ses ved forårets Mach 2022-messe i Birmingham, er i Danmark i forbindelse med Spåntagningsdage 2022, den 5. til 7. oktober, hvor han fortæller om Mazak iConnect.

19. september 2022, kl. 14:38 

Hør om Mazak iConnect ved Spåntagningsdage 2022

Mazak vil ved Spåntagningsdage 2022 præsentere, for første gang i Danmark, Mazak iConnect digitaliseringsløsning. Det sker med et seminar ved Gregory Cocks fra Mazaks europæiske hovedkvarter i Worcester, England.


Senior Manager, European Sales Engineer Gregory Cocks, Yamazaki Mazak Europe, der selv benytter "kælenavnet" Greg Cocks, kommer til Danmark i forbindelse med Spåntagningsdage 2022, for at præsentere moderselskabets iConnect, der fremhæves som en banebrydende kundeportal, og vejen til yderligere digitalisering.


Mazak iConnect som gentænker så at sige måden hvorpå der tænkes digitalisering, service, kommunikation og informationsdeling mellem Mazak, maskine og kunde, fremhæves det videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med iConnect kan kunden logge på en sikker webportal og interagere med egne Mazak-maskiner, monitorere, diagnosticere og få adgang til manualer, maskinhistorik og Remote-support, direkte fra Mazaks applikations - og serviceteknikere med mere, understreges det videre.

Der slås forud for seminar-indlægget også for en video om iConnect, som kan ses ved at klikke på lænken her

Spåntagningsdage 2022, der holdes 5. til 7. oktober, med de to første dage forbeholdt brugerne i branchevirksomhederne, og den sidste dag tilegnet de unge fra erhvervsskolerne, og herunder særligt industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne, arrangeres i samarbejde med KJV A/S i Mazaks domicil i Middelfart. Adgang til eventet kan ske ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik