Teknovation Logo
robot

 
  • Vald. Birn inviterer den 22. september, sammen med Skive College, indenfor til et fyraftensmøde, så kommende lærlinge og andre interesserede kan se, hvad jobbet som værktøjsmager har at byde på.

16. september 2022, kl. 14:58 

Værktøjsmagerlærlinge inviteres til fyraftensmøde hos Vald. Birn

Der er mangel på værktøjsmagere, og derfor tager støberikoncernen Vald. Birn andre midler i brug, og inviterer den 22. september, sammen med Skive College, indenfor til et fyraftensmøde, så kommende lærlinge og andre interesserede kan se, hvad jobbet som værktøjsmager har at byde på.


Vald. Birn er altid på udkig efter dygtige lærlinge og medarbejdere, og det gælder også inden for værktøjsmagerfaget, og holder derfor torsdag den 22. september, klokken 16 til 17.30, i samarbejde med Skive College, et fyraftensmøde i Holstebro, hvor man kan høre mere om uddannelsen til og jobbet som værktøjsmager:

"Vi er blevet enige om, at det ikke nytter noget at læne sig tilbage og vente på, at der kommer lærlinge af sig selv. Der er rift om arbejdskraften, så vi bliver nødt til at fortælle dem, hvorfor vi – og branchen i det hele taget – er det mest interessante sted, de kan starte deres fremtid," fortæller Rune Gade Houmann, som er værktøjsmageransvarlig hos Vald. Birn. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Man kan læse til værktøjsmager på Skive College, og som værktøjsmager hos Vald. Birn hjælper man med at designe og udvikle produkter til koncernens mange kunder i blandt andet automobil-, pumpe- og hydraulikindustrien. Ifølge Rune Gade Houmann er jobbet som værktøjsmager særdeles spændende og byder på mange forskellige facetter:

"Du er som værktøjsmager med helt fra starten af processen, og ofte er du med til at udvikle prototyper. Det, du er med til at fremstille, kan gøre en forskel for rigtig mange menneskers hverdag, så det er både et virkeligt spændende og ikke mindst vigtigt job," siger Rune Gade Houmann.

Fyraftensmødet finder som nævnt sted torsdag den 22. september fra klokken 16.00 hos Birn på Frøjkvej 75 i Holstebro. Dørene er åbne for alle og tilmelding er derfor ikke nødvendig.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik