Teknovation Logo
robot

 
  • Godt 115.000 kvadratmeter kommer i brug, når Messe Stuttgart er hjemsted for 21. AMB, hvor cirka 1.500 udstillere fra både lokale og globale producenter tager imod, såsom lokale Paul Horn. Messens stadig større internationale betydning er nu for alvor slået igennem, og arealet udnyttes i år fuldt ud.

13. september 2022, kl. 08:58 

Så åbnes dørene til AMB 2022

Tirsdag til lørdag gælder det AMB 2022 i Stuttgart, der i år er Europas største spåntagende metalbearbejdningsmesse, og byder på tæt ved 1.500 udstillere i de ti store messehaller, hvor der ventes rekordstort besøgsrykind.


Messe Stuttgart-centret, der er placeret i umiddelbar tilknytning til Stuttgarts Lufthavn, byder tirsdag til lørdag inden for til et godt 115.000 kvadratmeter stort messeareal, hvor næsten 1.500 udstillere fra mere end 30 lande er på plads.

Det er først og fremmest de mange brancherelaterede producenter fra Baden-Württemberg, såvel som det øvrige Tyskland. Cirka en fjerdedel af udstillerne kommer fra udlandet. Førstepladsen blandt de deltagende ikke-tyske udstillere er Schweiz, fulgt af Italien, Spanien og så Japan. Rekordarealet bliver tangeret, og messearrangøren forventer også at kunne nå et rekord besøgstal, hvilket betyder at godt 90.000 skal igennem adgangspartierne til de ni haller, hvoraf 11 procent ventes at komne fra udlandet, heriblandt Danmark. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Da messen tidligere blev afholdt i Stuttgarts centrum, i de nu udtjente messehaller, var det primært lokale aktører, og salgs- og serviceselskaber, der var udstillere, men siden flytningen til det moderne messeareal i 2008, er det i stigende grad producenterne selv, der udstiller, og messen har antaget et regulært internationalt niveau, og overhalet den hidtil vigtigste tyske metalbearbejdningsmesse i lige årstal, Metav i Düsseldorf, både i omfang og betydning.

Og selv om tysk fortsat er messens hovedsprog, så håndteres en række øvrige sprog også på standene, hvor man de seneste ti års tid har set stadig større også dansk deltagelse. Så blandt de internationale besøgende fra Østrig og Schweiz, der altid har vægtet AMB, er der nu et stadig stigende antal fra landene i særligt det tidligere Østeuropa såvel som stadig flere fra de nordiske lande, og altså herunder Danmark., hvilket arrangørerne i vid udstrækning søger at tage hensyn til.

Messeområdet ligger trafikalt fordelagtigt lige ved siden af lufthavnen i Stuttgart og ved motorvej A8, så det er enkelt at komme til P-områder for kørende, og adgangen er på gåben, nærmest direkte fra ankomsthallen til messeområdet.

Der er åbent fra tirsdag til fredag klokken 9 til 18 og lørdag 9 til 16. Det er en god idé at blive udstyret med en invitation fra en udstiller, da man ellers bliver opkrævet 35  euro for en dagsbillet eller 50 euro for et partoutkort til hele messeperioden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik