Teknovation Logo
robot

 
  • Cimco A/S kan nu fejre den officielle lancering af firmaet planlægningssoftware.

12. januar 2022, kl. 13:16 

Cimco Scheduler frigivet

Cimco A/S frigiver nu officielt virksomhedens produktionsplanlægningssoftware, Cimco Scheduler.


Den danske industrisoftwarespecialist Cimco A/S kan efter et længere udviklingsarbejde nu officielt frigive produktionsplanlægningsløsningen Cimco Scheduler.

Løsningen er sammensat af tre hovedkomponenter i form af en planlægningssoftware, operatørsoftware og overvågningssoftware.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Planlægningssoftwaren er hovedapplikationen (der kaldes CIMCO Scheduler), som giver brugeren en central digitalt planlægningstavle, hvor ordrer kan planlægges, organiseres og spores i et tidslinjebaseret miljø.

Applikationen indeholder tidsbesparende funktioner såsom automatisk omlægning af ordrer, opsætning af ordreafhængigheder, import/eksport af ordredata og meget mere, fremhæves det.

På produktionssiden i værksetedet kan status og information om en ordre ses og kontrolleres gennem en brugerdefinerbar operatørgrænseflade. Dette kan også benyttes til at indtaste nedetidsårsager, hvis der opstår et maskinstop, og til at starte uplanlagt vedligeholdelse, som så vil omplanlægge den resterende del af en ordre og efterfølgende ordrer.

For komplet ordreovervågning kan ordredata også visualiseres og aggregeres i Dashboards med præstations-KPI'er efter behov og som digital skiltning ved hjælp af Cimco Live Screens og Shop Floor Screens.

Fordi softwaren bygger på Cimco's fundament af softwarekomponenter, er den skalerbar og kan imødekomme fremtidige behov såsom tilføjelse af automatiseret maskinstatusovervågning (som kan vises direkte i Cimco Scheduler-applikationen) og fremstilling af dataindsamlingsfunktioner, hvis det senere kræves, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik