Teknovation Logo
robot

 
  • Kontrakten for DM i Skills 2023 er nu underskrevet, og eventet holdes i Fredericia. Fra venstre er det næstformand Johannes Lundsfryd Jensen, Trekantsområdet, Fredericia-borgmester Steen Wrist, formand for SkillsDenmark Søren Heisel og næstformand Michael Boas Pedersen. (Foto: Maria Tuxen Hedegaard)

4. november 2021, kl. 14:09 

DM i Skills skal til Fredericia i 2023

Når blandt andet Danmarks bedste industritekniker- såvel som automatik- eller smedelærling skal findes i 2023, bliver det ved et event i Messe C i Fredericia, den 2. til 4. februar 2023.


Fredericia bliver igen værtsby, når der 2. til 4. februar 2023 skal afvikles DM i Skills, i et samarbejde mellem SkilsDenmark, Fredericia Kommune, Trekantsområdet og Region Syddanmark, fortæller formand Søren Heisel, SkillsDenmark, i forlængelse af den netop indgåede aftale:

”Sidst vi var i Fredericia, samlede vi mere end 60.000 besøgende fra hele regionen, og mesterskaberne er blevet større siden da. Så vi regner med et kæmpestort og fantastisk arrangement i Messe C i 2023," supplerer næstformand Michael Boas Pedersen, ligeledes SkillsDenmark.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Mesterskaberne samler hundredvis af unge, regionale vindere, fra hele landet til konkurrencer inden for en række erhvervsfaglige uddannelser, som industritekniker-, automatiktekniker- samt smedelærling såvel som øvrige håndværksfag sammen SOSU-uddannelsen og de merkantile uddannelser.

SkillsDenmark, der arrangerer DM i Skills, er en non-profit organisation bakket op af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, faglige udvalg, erhvervsskoler, fonde og virksomheder, således er formand Søren Heisel til daglig forbundssekratær i 3F mens næstformand Michael Boas, har sin daglige gang i Industriens Hus som chefkonsulent i DI.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik