11. oktober 2021, kl. 15:08
Slibemaskinkoncernen United Grinding har indgået et samarbejde med uddannelsesudbyderen Titans of CNC. Ifølge grundlægger Titan Gilroy har slibefirmaet i den forbindelse udviklet verdens mest avancerede pensum på området.
I et samarbejde mellem United Grinding og Titans of CNC, der omfatter udviklingen af et slibeakademi, er der designet et forløb, der skal tilføre medarbjedere, som er nye inden for branchen, grundlæggende viden om slibning gennem et let tilgængeligt, digitalt format.
I den forbindelse lancerer United Grinding et websted til at understøtte samarbejdet, døbt titansofgrinding.com, for at understøtte specialiseret uddannelse inden for præcisionsslibeprocesser.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Webstedet vil blandt andet byde på en liste over maskiner, som Titans of CNC har brugt til uddannelse og produktion og tjene som kilde til alt det videoindhold, organisationen har produceret, der involverer United Grinding-maskinteknologi.
Direktør for og grundlægger af Titans of CNC er den kendte spåntagningsspecialist og influencer inden for CNC-verdenen, Titan Gilroy.
Han har i en årrække arbejdet med udvikling af produktionsuddannelser på højt niveau gennem Titans of CNC Academy ikke mindst med sin Youtube-kanal og et realityserieprogram af samme navn.
Dette er således sket ikke mindst gennem gratis, online, video-baserede trinopdelte træningssystemmer for at håndtere forskellig problematikker inden for spåntagende bearbejdning.
United Grinding-slibemaskiner forhandles i Danmark af Masentia A/S.