Teknovation Logo
robot

 
  • Plastindustriens direktør Thomas Drustrup (t.v.) klippede officielt snoren til Salling Plasts større rammer mens selskabets administrerende direktør Geert Skovsgaard (t.h.), gav startskuddet til indvielsen af fabrikken.

1. oktober 2021, kl. 14:32 

Salling Plast åbner større rammer

Salling Plast har aktuelt åbnet større produktionsfaciliteter i Hurup Thy i Nordvestjylland, hvor der blandt andet skal produceres produkter rettet mod aquasektoren. Koncernens hovedkontor er ligeledes rykket ind i det nordvestjyske.


Over 200 gæster fik lejlighed til at se og høre om de større lokaliteter og senest tilføjede maskiner hos Salling Plast i Hurup Thy, da plastkoncernen inviterede til officiel åbning af den nyopførte større fabrik, der samtidig også er virksomhedens hovedkontor.

Gæsterne kunne ligeledes se produkter fra den nye produktion samt produkter til energi og industri fra Salling Plasts øvrige produktionssteder i Ranum og Belarus. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der var taler fra borgmester i Thisted Kommune Ulla Vestergaard, administrerende direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup, administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S Franz Cuculiza samt fra administrerende direktør i Salling Plast Geert Skovsgaard, der sammen med Thomas Drustrup også klippede snoren til den fabrikken.

Flere af talerne fremhævede, at netop effektiviseringen og automatiseringen af produktionen er nogle af de vigtigste parametre for at opnå en grønnere og mere effektiv produktion, hvor ressourceforbruget minimeres.

"Jeg er meget stolt på branchens vegne, når vi oplever, at der er virksomheder som Salling Plast, som udviser initiativ og handlekraft. Det fortjener respekt, når en virksomhedsejer som Geert Skovsgaard investerer både tid og penge i at opbygge en virksomhed med mange nye arbejdspladser til følge. Vi kommer til at følge Salling Plast tæt, og jeg vil meget gerne ønske virksomheden og dens medarbejdere tillykke med den store udvidelse," sagde Thomas Drustrup i sin tale.

Ved åbningen blev der ligeledes stillet skaprt på aqua-segmentet, både inden for akvakultur og generel behandling og håndtering af vand som nogle af de områder, der får større og større opmærksomhed i virksomheden. Områder, som har stort potentiale både for at effektivisere fødevareproduktionen og bidrage til at løse effekterne af ændringer i miljøet.

Med udvidelsen af produktionen vil Salling Plast sikre kapaciteten inden for netop aqua-segmentet ved fabrikken i Hurup Thy, hvor der er opstillet flere maskiner og blandt andet rådes over også over en CNC-fræsemaskine, der kan håndtere emner på op til 10 gange 4 gange 2 meter.

Åbningen af fabrikken giver desuden Salling Plast yderligere plads, som gør det muligt at håndtere større projekter, da produkter til hele etaper af projekter kan produceres, samles og mærkes for at optimere logistikken til de sites, hvor de skal anvendes, understreger Gert Skovsgaard. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik