Teknovation Logo
robot

 
  • Direktør Anders Dencker tog selv første spadestik i entreprenørens gravko til byggeriet.

15. juni 2021, kl. 10:56 

Dencker udvider produktionen

Mandag tog værktøjsmagerspecialisterne hos Dencker første spadestik til en udvidelse af produktionen.


Direktør Anders Dencker tog selv første spadestik i entreprenørens gravko til byggeriet, der kommer til at udvide antallet af produktionskvadratmeter under tag med 1350 kvadratmeter.

Han etablerede Dencker A/S i 1996 i Nykøbing Mors, og har aktuelt mere end 50 ansatte.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De betjener en maskinpark med over 30 CNC-maskiner i form af 12 fræsemaskiner, 14 gnistemaskiner og tre drejebænke. Dertil kommer fem slibemaskiner.

Virksomheden modtog sidste pr erhvervsprisen, Succesvirksomhed 2020, fra BDO Danmark og Spar Nord, der gives til firmaer, som har formået at levere solide resultater og høj vækst i de seneste 5 år.

Specialet er produktionsforme og prototyper, samt ændringer, service og reparation af eksisterende værktøjer.

Derudover tilbydes tjenester som 3D-scanning & print, sprøjtestøbning af små og mellemstore plastserier, såvel som CNC-fremstilling af maskindele til komplekse emner, hvor der er særligt høje krav til præcision på grund af snævre tolerancer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik