Teknovation Logo
robot

 
  • Med maskinernes højpræcise fem-aksede bearbejdning kan der optimeres på både fræseprocessen såvel som overfladenkvaliteten af emners krumme geometrier i forhold til konventionel tre-akset fræsning, påpeger Hjernø-COO Kristian Jessen Hansen.

12. april 2021, kl. 15:02 

To højpræcise fem-aksede til Hjernø

Som led i kontinuerlige bestræbelser på at højne kvaliteten og reducere gennemløbstider har Hjernø Værktøjsfabrik A/S senest investeret i to fem-aksede CNC-maskiner fra henholdsvis Mikron og Makino, samt valgt en standard Cam-software til firmaets fem-aksede bearbejdning.


Den fem-aksede schweiziske Mikron-maskine, hvis fabrikat i Danmark forhandles af Masentia A/S, er udstyret med robot og skal primært anvendes til at understøtte løbende produktion hen over natten, oplyser Hjernø Værktøjsfabrik.

Med den anden fem-aksede fra japanske Makino er der tale om den højpræcise model D200Z, der giver mulighed for simultanfræsning i de fem asker med en tolerance på ned til tre mymeter, fremhæver Hjernø-COO Kristian Jessen Hansen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Han påpeger desuden makinernes bearbejdningsteknologier, og at der er tale om en stor investering, sammenlignet med alle tidligere maskinkøb i virksomheden.

Ud over de to fem-aksede centre er Cam-softwaren PowerMill også kommet inden for dørene, og bliver fremadrettet firmaets standardsoftwaren til fem-akset programmering, indkørt af NTI A/S.

Investeringerne er et skridt på vejen mod virksomhedens ambition om at have CNC-maskiner, der er så præcise og selvkørende, at tolerancer ikke behøver kontrol efterfølgende, konstaterer Kristian Jessen Hansen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik