Teknovation Logo
robot

 
  • Hos OTV Plast er der glæde over den veloverståede recertificering af virksomhedens Iso 9001:2015.

8. marts 2021, kl. 14:34 

OTV Plast er blevet Iso 9001:2015-recertificeret

Certificeringsvirksomheden Intertek har aktuelt fornyet OTV Plasts Iso 9001:2015-certificering, der har stor betydning for afsætningen, ikke mindst på eksportmarkederne.


På OTV Plast i Vejen er der aktuelt glæde over, at det er lykkedes at blive Iso 9001:2015-re-certificeret, uden identificering af nogen afvigelser, som certificeringsvirksomheden Intertek netop har fremsendt dokumentationen for.

Virksomheden valgte for en del år siden at blive Iso 9001-certificeret, og det er løbende blevet vedligeholdt og recertificeret, idet kvalitetsstyringen fortsat er et vigtigt redskab, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På OTV Plast fremstilles mange forskellige plastemner hver eneste måned, og det stiller krav til de interne procedurer. Specielt målsætningerne for kvalitet, hurtige svartider og korte leveringstider er vigtige. De Iso 9001:2015-godkendte procedurer sikrer, at virksomheden når sine målsætninger på disse områder.

Dialogen, der opstår igennem certificeringsprocessen, bidrager samtidig til en løbende opstramning af rutinerne, opgradering af virksomhedens kompetencer og derved også til bedre lønsomhed.

Samtidig ser virksomheden et stigende krav til dokumentation af kvaliteten hos samarbejdspartnerne. Certifikatet understøtter således firmaets fortsatte vækst – ikke mindst på eksportmarkederne. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik