Teknovation Logo
robot

 
  • Taegutec kom godt igennem trods Covid-19-udbrud nær hoveddomicilet ved sydkoreanske Daegu, konstaterer direktør Tom Holmgren, Taegutec Danmark.

25. februar 2021, kl. 13:34 

Taegutec godt gennem 2020 og venter yderligere vækst i år

Selv om Taegutec fysisk er placeret ved Daegu, der var et af Covid-19-udbredelsesområderne i Sydkorea, så er selskabet kommet udmærket igennem 2020, og for 2021 ventes yderligere vækst.


I starten af Covid-19-krisen var Sydkorea et af de hårdest ramte lande. Taegutec har sit domicil ved byen Daegu, som var et Covid-19-epicenter i Sydkorea, hvor man valgte at holde hjulene i gang. Strategien var, at man testede så meget som muligt for Covid-19, mens livet i Daegu kunne fortsætte, om end på meget lavt blus. Så selv om den 2,6 millioner store bys gader var næsten mennesketomme, kunne Taegutec fortsat producere.

”I stedet for at producere på nedsat kraft, tog Taegutec tværtimod et strategisk valg om at øge produktionen, så man var sikker på at kunne levere. Det kunne kun lade sig gøre, fordi Taegutec er meget velpolstret, og Taegutec har aldrig haft så god leveringsservice som i 2020,” fortæller direktør Tom Holmgreen, Taegutec Danmark.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Naturligvis har aktiviteterne i Danmark været præget af Covid-19, men særligt i efteråret vandt Taegutec flere store projekter i vindmølleindustrien, og forhandlernettet blev markant styrket, hvilket førte til flere store ordrer.

Omvendt blev der også tabt omsætning i vindindustrien, da nogle af kundernes produktioner forsvandt til Kina. Hvis ikke det var sket, var Taegutec Danmark endt med en omsætningsstigning, så selv om Covid-19 også kostede, var det ikke hovedudfordringen for det danske salgsselskab:

”Corona var negativt i den forstand, at vi, og vores forhandlere, havde svært ved at skabe mersalg, når vi ikke kunne komme ud til alle de kunder, vi gerne ville. Samlet endte 2020 med en nedgang i omsætningen på 8 procent i forhold til 2019, som var vores hidtil bedste år. Og, i forhold til situationen, et tilfredsstillende overskud. Så grundlæggende er jeg tilfreds med vores resultat,” siger Tom Holmgren.

Generelt har værktøjsindustrien haft et hårdt 2020. Det skyldes ikke mindst, at store industrier som fly og aerospace, skibsværfter, automobils samt olie og gas har været hårdt ramt. Ikke desto mindre er Tom Holmgreen optimistisk:

”De kommende år forventes store investeringer i vindmølleindustrien, hvor vi har et godt navn, og andre industrier er i stigende grad ved at få øjnene op for Taegutec. Blandt andet får vi flere kunder, blandt de maskinfabrikker, der er underleverandører til medico- og fødevareindustrierne samt til de store danske OEM-virksomheder som eksempelvis Danfoss og Grundfos, og derfor budgetterer vi med en pæn vækst i 2021”. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik