25. januar 2021, kl. 07:38
Skive College og Cimco er gået sammen om at udbyde onlinekurser i Cam-softwaren Mastercam med mulighed for tilskud. Det ligger på cirka 800 kroner pr. medarbejdere, pr. dag i løntabsgodtgørelse, fremhæves det.
Onlinkurserne giver interesserede mulighed for at opgradere deres Mastercam-kundskaber, og der kan foretages tilpasning af kursusmaterialet med mere til den enkelte deltager, fremhæver Skive College og Cimco A/S.
Dertil får deltagerne blandt andet adgang til online undervisningsmaterialesitet Mastercam University, som byder på et stort antal videoer og andet materiale i tre måneder.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Endelig vil der også være mulighed for prøver og certificering i henhold til niveauerne Mastercam Associate (grundlæggende brugerfærdigheder) og Mastercam Professional (udvidede brugerfærdigheder).
Et fem-dages kursus er allerede igang, men arrangørerne betegner det som det først i en række af kurser.