Teknovation Logo
robot

 
  • NeoLogIQ introduceres i disse dage, og blandt de første produkter er disse firkantede NeoFeed-fræsehoveder.

21. januar 2021, kl. 16:46 

Iscar tilføjer NeoLogIQ-linje

Henover de kommende måneder vil Iscar løbende lancere produkter i den netop introducerede NeoLogIQ-linje, hvor de første produkter er firkantede NeoFeed-fræsehoveder.


En gang imellem kommer der gennembrydende teknologier på skærende værktøj. Det gælder ikke mindst fra Iscar, der igennem årene har introduceret en række innovative produktfamilier, som gennemgribende har ændret producentens produktsortiment og position i markedet - ikke mindst inden for afstikning.

Tilbage i 2018 introduceredes LogIQ-produktlinjen, hvor der i udviklingsarbejdet var lagt vægt på at tackle udfordringerne i metalindustrien, med henblik på at opnå øget produktivitet og udvikle omkostnings-effektive platteværktøjsløsninger som alternativer til mindre Solid-værktøjsløsninger. Nu introduceres NeoLogIQ-produktlinjen som en udvidelse af den tidligere LogIQ-kampagne i bestræbelserne på at tage det næste kvantespring i markedet, oplyser Iscars danske repræsentant, KJV A/S.

Det kendte LogIQ4Feed suppleres med endnu flere værktøjsløsninger, og herunder et High Feed-produkt; NeoFeed, som er en familie af fræsehoveder med firkantede, dobbeltsidede platter. Denne platte har således otte skærehjørner, som sikrer en yderst økonomisk bearbejdning, fremhæver Iscar.

Fremskridt inden for fem-akset bearbejdning og Cad-/Cam-systemer åbner desuden for flere muligheder inden for bearbejdning af 3D-overflader ved hjælp af konvekse endefræsere. Disse værktøjsløsniger kommer både som Solid og med MultiMaster-tilslutning, hedder det videre.

På vej er også yderligere en udvidelse af WhisperLine-programmet, blandt andet værktøj op til 14 gange dybde. Der er også adaptere og holdere på vej inden for Iscars afstiksprodukter i NeoLogIQ-linjen såvel som flere bor i tre-skærs LogIQCham-linjerne op til 8 gange dybde, oplyser KJV, der glæder sig til at introducere hele NeoLogIQ-linjen hen over de kommende måneder. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik