Teknovation Logo
robot

 
  • Et CNC-drejecenter af typen Spinner TTS42 Triplex skal i de første uger af 2021 leveres af Flextek hos Nito.

23. november 2020, kl. 07:39 

Spinner til Nito

Flextek A/S meddeler, at virksomheden aktuelt har solgt en Spinner TTS42 Triplex til kompleks CNC-drejning til Nito A/S ved Haderslev.


Tyske Spinners program, der i Danmark forhandles af Flextek, Hedensted, omfatter en række forskellige maskintyper.

En af de mere specielle, og oplagte til kompleks CNC-drejning er TTS42, der findes i en variant Duplex og en anden Triplex, med henholdsvis to eller tre revolvere. Og en model af den mest avancerede type TTS42 Triplex er aktuelt solgt til Nito.

Haderslev-virksomheden får dermed adgang til en maskine med de nævnte 3 revolvere, og blandt andet hele 80 bar-højtrykskøling, Siemens 840DE-styring, værktøjspakke og tilhørende stanglader der kan håndtere stænger i diameter op til 42 millimeter.

Det simultane setup gør det muligt at alle tre revolvere er i funktion samtidig (Triplex) og de understøttes med to Y-akser, og dermed korte cyklustider, understreger Flextek, der leverer maskinen i midten af januar 2021.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik