Teknovation Logo
robot

 
  • GC4425- og GC4415-kvaliteterne til drejning i stål giver forbedret teknologi på alle punkter, fremhæver Coromant.

Teknovation nr. 12/2020

Opgraderede værktøjsteknologier

Hvert halve år er der en række produktlanceringer i Coromant-programmet. Strømmen er i dag fordelt hen over forår og efterår, hvor man tidligere samlede det i store samlede lanceringer. Aktuelt introduceres blandt andet GC4425- og GC4415-kvaliteterne.


Coromant har aktuelt føjet kvaliteterne GC4425 og GC4415 til drejning til programmet. Det er anden generations Inveio-belægningsteknologi, og de skal give pålidelig Performance ved stålbearbejdning, fremhæves det.

En styrerail-kobling til CoroTurn 107’s runde skær og værktøjsholdere er også introduceret, da denne skal øge produktiviteten ved profil- og lommefræsning, og ved drejning af små huller kan man nu opnå højere kvalitet med den nye kvalitet på CoroTurn XS. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


CoroMill 331’s to-sidede skivefræsere leveres nu også med indvendig køling, der sikrer spånafgangen og giver længere levetid for skærene, fremhæver Coromant, som nu også kan tilbyde en E-M30-geometri til planfræseren CoroMill 415 med lille diameter til høj tilspænding. Den seneste geometri er designet med en stærkere radius for at opnå højere sikkerhed omkring hjørnet.

I CoroDrill DS20-boret er nu lanceret løsninger med vendeskær, der kan levere huldybder fra 4 til 7 gange diameter uden behov for styrehul. Den innovative borkrop og det mere avancerede skærdesign muliggør pålidelig og forudsigelig boring med enestående gennembrudshastighed.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik