28. oktober 2020, kl. 08:16
Tech Center-området hos CNC Force ApS er ved at være helt på plads, og omfatter nu også et lounge-område.
CNC Force udvider fortsat faciliteterne ved virksomhedens Tech Center, hvor man netop har indviet indbydende lounge-faciliteter.
CNC Force er derfor nu klar til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen i hyggelige omgivelser i umidddelbar nærhed til Tech Center og showroom, hvor der aktuelt er to CNC-maskiner til rådighed.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det er henholdsvis maskiner fra henholdsvis Grob og Quaser, hvor der løbende kommer interesserede forbi, og får en gennemgang af de muligheder, som maskinerne har at byde på.
Man kan i rammerne både se maskinerne med egne øjne eller få Hands On med specifikke opgaver, som man vil teste ligesom interesserede her kan få svar på tekniske spørgsmål, knyttet til de to maskiner såvel som det øvrige program, der også omfatter maskiner fra Axa.
Og nu er der så også rig mulighed for at sidde afslappet og rart, samtidig med at der gøres forretning, understreger CNC Force.