Teknovation Logo
robot

 
  • Den 32. BiMu-messe, der løb af stablen i uge 42 i Milanos moderne messecenter, tiltrak godt 9.000 besøgende over de fire dage.

23. oktober 2020, kl. 14:58 

Godt 9.000 forbi 32. Bi-Mu i Milano

Mere end 9.000 var forbi den første metalbearbejdningsmesse efter Covid-19-nedlukningerne, Bi-Mu 2020 i Milano, der tilmed blev afviklet på den oprindeligt udmeldte termin, 14. til 17. oktober.


Omtrent 500 udstillere var på plads ved den 32. udgave af Italiens vigtigste metalbearbejdningsmesse, Bi-Mu, i Milano. Og de havde over de fire dage godt 9.000 besøgende forbi standene, hvilket arrangørerne udtrykker tilfredshed med, når man tager i betragtning, at messen er den første af sin slags, der er gennemført, siden Covid-19-nedlukningerne.

Det var evident for arrangørerne, at stå imod, og gennemføre, men naturligvis under trygge og sikre former, meddeler President Barbara Columbo, Ucimi-Sistem Per Produrre, der er den italienske fabrikantforening for metalbearbejdende maskiner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Selv om der er stramme rejsevejledninger i Europa p.t. så var cirka 400 af de fremmødte besøgende fra udlandet, hvor i alt 27 nationaliteter blev registreret, med flest fra nabolandene Schweiz, Østrig og Frankrig, såvel som et rykind fra Tyskland.

De kunne se flere innovative løsninger fra førende italienske producenter såvel som hjemmemarkedets indkøbsansvarlige blev introduceret for de seneste løsninger, understreger Barbara Colombo.

Ud over de fremmødte, så afholdtes 32. Bi-Mu sideløbende også i en virtuel version, der blev distribueret til interesserede via Internet, og hvor de udstillende virksomheder naturligt var omdrejningspunktet.

Den 33. Bi-Mu er planlagt til terminen 12. til 15. oktober 2022, ligeledes i Milano.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik