Teknovation Logo
robot

 
  • Branche-verdensbegivenheder som den kommende Wire/Tube i Düsseldorf, 7. til 11. december vil både byde på spændende højteknologi og et tiltrængt boost til de udstillende producenters afsætning. Siden følger også andre verdensbegivenheder inden for højteknologisk metalbearbejdning.

17. oktober 2020, kl. 12:32 

Et godt tidspunkt for teknologiinvesteringer

teknovationNr. 11 - 2020   Tidligere var der ofte penge i budgetterne, der skulle anvendes inden årsskiftet. Sådan er det ikke længere. Til gengæld, så er der højteknologiske løsninger, som p.t. er til at indkøbe til rigtigt attraktive priser, grundet udviklingen i 2020. Producenterne lancerer snart 2021-modeller, men skruer først rigtigt op for dem, når der igen er optimisme og investeringslyst.


Covid-19-krisen har sat sit tydelig præg på 2020. I forvejen var forventningerne ikke skruet alt for meget op, når det gælder indkøb af højteknologiske maskiner, anlæg og øvrigt udstyr hertil. Den vækst ser man på verdensmarkedet tage til i 2021, men meget afhænger af, hvornår en Covid-19-vaccine er klar.

Enkelte faktorer skubber dog tilsvarende i nedadgående og opadgående retning. Det er betydende messer med højteknologiske maskiner og udstyr, som den aflyste AMB 2020-messe i Stuttgart, og de udskudte Metav 2021 (oprindeligt planlagt i marts 2020), der er udskudt til marts, Wire/Tube 2020, der er udskudt til december, og EuroBLECH 2021 (oprindeligt planlagt til uge 44 i år), ligeledes udskudt til marts. Traditionelt er det begivenheder, som skubber til afsætningen hos producenterne, og giver travlhed også hos eksempelvis de danske finansieringsinstitutter, og herunder leasingselskaberne. Det skub mangler i år, så der er masser af lånevillig kapital og producenter med højteknologisk udstyr, som samler støv på lagrene p.t. Det sidste presser yderligere priserne ned, ligesom den fortsat meget lave rente går leasing til en attraktiv finansieringsform, hvis man ikke har en stor kontant kapitalmængde, hvor man gerne vil slippe for at betale negativ rente.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For verdensmarkedet for CNC-maskiner var det ventet, at faldet i omsætningen ville blive på mellem 3 og 4 procent i forhold til 2019. En fremskrivning af den aktuelle status peger mere i retning af et sted mellem 8 og 10 procent. Det har dels betydet reduktion af kapaciteten i markedet, og i et vist omfang lageropbygning af maskiner, som helst skal omsættes førend de næste modeller bliver lanceret. Der er altså hos flere producenter gode muligheder for at gøre en ekstra god handel p.t. – ikke mindst når det gælder spåntagende CNC-maskiner fra de større producenter. Traditionelt er dette marked mere volatilt end det gælder for pladebearbejdningsteknologi, som er mere stabilt, og det er også det billede der tegner sig lige nu.

Læs hele den aktuelle artikel i online-versionen af Teknovation 11/2020 ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik