Teknovation Logo
robot

 
  • Den aktuelle VC850-model fra Spinner er et kompakt bud på et fuldt fem-akset fræsecenter.

Teknovation nr. 02/2021

Kompakt fem-akset fra Spinner

Med lanceringen af VC850 byder tyske Spinner sig ind med et fem-akset CNC-bearbejdningscenter, der kan håndtere emner op til 559 gange 510 millimeter gange diameter 350 millimeter i højden, og samtidig optager beskeden plads.


Den seneste version af Spinners VC850-model er en kompakt fuld fem-akset maskine, hvor der er lagt vægt på at skabe den vanlige ergonomiske adgang for brugeren til maskinen samtidig med at løsningen skal være kompakt, og dermed optage minimal plads.

Det betyder blandt andet, at spåncontaineren er integreret i maskinkonceptet , og ”rullet” ind under maskinen, for også at begrænse pladsbehovet ved denne. Ved traditionel bearbejdning kan maskinen håndtere emner i størrelsen 559 gange 510 gange 350 millimeter (X/Y/Z), men samtidig er der som fuld fem-akset mulighed for at håndtere emner i 350 millimeters diameter. Fodaftrykket for maskinen er begrænset til 2.493 gange 1.800 gange 2.420 millimeter og maskinens vægt er omtrent fem tons.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For Spinners udviklere har det været væsentligt, at brugerne får adgang til et forholdsvist pænt arbejdsrum, der er ergonomisk rigtigt indrettet, så man kan trække CNC-styringen hen til arbejdspositionen, frem for at skulle skifte fra den ene til den anden, når man betjener maskinen. I forhold til de ydre mål, så er det lykkedes at skabe et arbejdsområde, som er godt for de fleste, og så samtidig have nogle kompakte mål for maskinen, understreges det.

Til selve bearbejdningen er der skabt ilgangshastigheder på hele 40 meter/minuttet (X/Y/Z) og 360 grader C-akse samt A-akse fra minus 5 til plus 110 grader. Rundbordet kan belastes med råemner op til 200 kilogram.

Maskinen leveres med to spindler. Som standard er det med SK40-spindel og 12.000 spindelomdrejninger/minuttet. Option er en HSK63-spindel med 18.000 spindelomdrejninger/minuttet. Der er 32 værktøjspladser i kæden, og plads til yderligere ét i veksleren.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik