Teknovation Logo
robot

 
  • Danmarksmester for industriteknikerlærlinge 2020, Sander Hem Mönchow (t.v.), der er i lære ved Nymann Teknik, og følger undervisningen ved Tech College Aalborg, ses her med det synlige bevis, der blev overrakt af statsminister Mette Frederiksen. (Foto: Per Daugaard)

19. september 2020, kl. 11:22 

DM i Skills 2021 aflyses

Danmarksmesterskaberne i en lang række håndværks-, service- og industrifag, der efter planen skulle gennemføres i Fredericia i februar 2021, aflyses på grund af Covid-19-situationen, meddeler arrangørerne hos SkillsDenmark.


Det årlige Danmarksmesterskab i en lang række erhvervsuddannelser, hvor landets største unge talenter viser deres kunnen frem, trækker normalt omkring 50.000 besøgende og kårer danmarksmestre i mere end 40 fagdiscipliner. Men på grund af coronarestriktioner og usikkerhed omkring tilskuerdeltagelse aflyser SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantområdet Danmark det store DM i 2021.

”Det er med meget et meget tungt hjerte, at vi må træffe denne beslutning. Men tiden er desværre ikke til den slags kæmpe-events, og vores første prioritet er naturligvis sikkerheden for både deltagere og publikum. Derfor bliver vi nødt til at aflyse DM i år. Men vi kommer stærkt tilbage allerede i 2022," siger SkillsDenmark-formand Jesper Juul Sørensen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


DM i Skills i Fredericia i 2021 skulle arrangeres i fællesskab af SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantsområdet Danmark. De tre parter vil nu starte en dialog om mulighederne for at bringe danmarksmesterskaberne tilbage til Fredericia på et senere tidspunkt. I 2022 er det Høng, der er udset til hjemsted for konkurrencerne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik