Teknovation Logo
robot

 
  • OSG's radiusfræsere i AE-B-serien fremhæves for deres produktivitet.

Teknovation nr. 7/2020

Produktive radiusfræsere til formfremstilling

OSG Scandinavia slår aktuelt et slag for den japanske producents AE-B-serien, og herunder de seneste radiusfræsere med langt udhæng.


OSG's AE-B-serie består af 2- og 4-skærs fræsere, samt 2-skærs radiusfræsere med langt udhæng (long neck), oplyser OSG Scandinavia A/S, Roskilde, i et aktuelt fremstød for løsningerne.

Fræserne er belagt med OSG’s egen Durorey-belægning, har høj radiusnøjagtighed og er geometrisk udformet til at være produktive i stål op til 70 HRC,  fremhæves det videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


4-skærsfræseren AE-BM-H er udviklet til både skrub og semi-skrub, og forsynet med en skarp spiralkurve for lav skærekraft samt 2 skær til center. 2-skærsmodellen, AE-BD-H, er udviklet med sletbearbejdning med præcision for øje, og har radiuspræcision over 180 grader, skafttolerance h4 (0/-0,004) samt kort skaft, som kan anvendes til krymp. Og så er der radiusfræseren AE-LNBD-H med 2 skær, ligeledes udviklet med sletbearbejdning med præcision for øje samt med langt udhæng, radiuspræcision over 180 grader samt dråbeformet geometri for dyb sidefræsning.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik