Teknovation Logo
robot

 
  • 1.051 AMB-udstillere har tilkendegivet deres ønsker, og med 57,6 procent for at flytte den til næste regulære termin i september 2022, springes AMB 2020, der var planlagt til september, helt over. (Illustration: Messe Stuttgart)

27. maj 2020, kl. 17:32 

Først regulær AMB i 2022

Det er en forholdsvis klar tilkendegivelse fra de tilmeldte udstillere til AMB 2020, der var planlagt til september, som med majoritet har peget på at vente med messen til næste termin; 13. til 17. september 2022, der således nu er datoerne for den 21. AMB-messe i Stuttgart.


Messe Stuttgart meddeler, at resultatet af en grundig udstilleranalyse nu foreligger, og arrangørerne har derfor valgt at efterleve majoritetsresultatet, og skubbe AMB 2020-messen, der var planlagt til dagene 14. til 18. september, og i stedet afvikle det første såkaldte AMB Forum på terminen, mens selve AMB-messen først holdes i 2022, på den næste termin, den 13. til 17. september, hvor det således bliver tid for den 21. AMB-messe.

Ordførende direktør Roland Bleinroth, Messe Stuttgart, er på én gang tilfreds med den klare udmelding, og samtidig bedrøvet over situationen, med Covid-19-krisen, som han gerne havde været foruden:  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"På nuværende tidspunkt er det uklart, hvordan kravene til at holde afstand, og hvorledes ind- og udrejsevilkår såvel som de aktuelle økonomiske konjunkturer er alt andet end optimale. Så for at sikre den 21. AMB optimale rammebeteingelser, så var 2020-messe ikke realiserbart," fastslår Roland Bleinroth.

Til september introduceres derfor formatet AMB 2020 Forum, der gentages i efteråret 2021, og så er det planen at den næste regulære AMB, der er den 21. i rækken siden første messe i 1980, holdes 13. til 17. september.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik