Teknovation Logo
robot

 
  • Hovedparten af oplæggene er på tysk (80), men der er også blevet plads til en række på engelsk (18), oplyser arrangørene.

13. maj 2020, kl. 16:03 

98 Metav-websessioner i uge 25

Når den fysiske messe nu er udskudt til 23. til 26. marts i 2021, lancerer Metav-messen i år i stedet en gratis websessionfestival med 98 forskellige brancherelevante præsentationer mellem den 15. og 19. juni, meddeler arrangørerne fra fabrikantforeningen VDW.


80 udstillere, der allerede har meldt deres ankomst til næste års Metav-messe 23. til 26. marts, døbt 'Metav Reloaded', får allerede i år mulighed for at præsentere deres aktuelle nyheder med videre online for interesserede branchefolk.

Det sker i uge 25, hvor i alt 98 METAV Web Sessions vil løbe af stablen på en dedikeret hjemmeside. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ligesom ved fysiske branchemesser er websessionerne centrum for action, fremhæver arrangørene fra VDW.

Det vil således være muligt at få en snak snak de enkelte udstillere, stille spørgsmål og deltage i diskussioner, fremhæves det.

Hver session varer 30 minutter og formatet inkluderer en 20 minutters præsentation, hvorefter deltagerne har ti minutter til at få besvaret spørgsmål live af oplægsholderen.

Det overordnede tema er relateret til den aktuelle situation i verden med Covid-19-epidemien, og handler om, hvordan industrien hurtigt kan skallere op produktionen efter den bratte nedgang.

Temaer som præcisionsværktøjer, CNC-værktøjsmaskiner og systemer, software, automatisering og håndtering, måleteknologi og kvalitetssikring, additivfremstilling, medicinsk konstruktion, komponenter, tilbehør og tjenester er blandt de udvalgte under ugen.

Deltagelse er gratis, men kræver forhåndstilmelding. Se mere her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik