Teknovation Logo
robot

 
  • Ud over et Makro 4Grip-bespændingssystem har Lang også indsendt patentansøgning på dette alsidige 6-bakkede centrerpatron med hurtigskift-system.

Teknovation nr. 6/2020

Flere bespændingssystemer på vej fra Lang

Tyske Lang Technik frigiver nu flere bespændingsløsninger, som er under patentering, og blandt andet åbner for opspænding af runde emner.


Hos Lang Techniks danske repræsentant, KJV A/S, kan man nu også tilbyde sig med producentens Makro-4Grip til opspænding af også runde emner, da systemet byder på yderligere muligheder og anvendelser, takket være systemets universelle prægebakker inklusive prægeplatter for individuel positionering samt tilhørende holdekæber for alle størrelser af Lang-centrerskruestikke.

Holdekæberne fås som separate sæt af kæber til alle 77 og 125 millimeter-skruestikke. Holdekæberne griber i de forprægede fire fordybninger ved en bespændingshøjde på bare 3 millimeter, og benytter derfor i realiteten samme bespændingsprincipper som det gennemprøvede system for prismatiske dele. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Makro-4Grip dækker et bespændingsområde fra diameter 36 til 300 millimeter og giver derfor en gennemført overgang fra Preci-Point-spændetangspatron, påpeger KJV.

Samtidig er en alsidig 6-bakket centrerpatron med hurtigskift-system på vej, i form af Vasto-Clamp, der ligesom Makro-4Grip præge- henholdsvis holdesystem, er til bespænding af runde emner, dog med 6-bakket centrerpatron.

Mens Makro-4Grip primært anvendes til bespænding af runde dele med den formgivende prægeteknologi, anvender Vasto-Clamp friktionsbaserede principper for sikker bespænding af runde materialer.

Med sine 6 overbakker, som leveres i stål og aluminium, kan Vasto-Clamp anvendes til bespænding af råemner med 2 forskellige typer hærdede gribeoverbakker eller med bløde overbakker for komponenter, som er sensitive med hensyn til deformation.

Den manuelt betjente centrerpatron kan bruges fleksibelt som 3- eller 6-bakket, montering og udskiftning af overbakker gøres uden værktøjer, ved hjælp af en innovativ klik-mekanisme, som giver en meget stiv og robust forbindelse og Vasto-Clamp-patronen fås med integreret 0-punkt bolte til Langs Quick-Point 96 0-punkt-bespændingssystem så vel som integreret interface til Lang RoboTrex-automationsløsning, understreger KJV. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik