Teknovation Logo
robot

 
  • Mazaks seneste fem-aksede maskine, CV5-500, kommer til en pris lige omkring en millioner kroner. Maskinen blev introduceret på EMO 2019 i Hannover, og forventes at generere et stærkt salg i år.

3. februar 2020, kl. 14:22 

Stærk Mazak UK-horisont

Den britiske del af Mazak Europe fremhæver et stærkt salg af maskiner i Storbritannien og Irland i 2019,  der også var producentens 100-års jubilæumsår. Der ses derfor - trods Brexit - med selvtillid på 2020, hvor en række maskinteknologier vil blive frigivet til salg, hedder det.


Den japanske producent af CNC-maskiner Mazak fremhæver nu et stærkt 2019-maskinsalg i Storbritannien og Irland, trods Brexti, og ser med selvtillid frem mod 2020-året.

Sådan lyder det fra virksomheden i en aktuel meddelelse, hvor særligt efterspørgslen på fem-aksede maskiner fremhæves.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Specielt Variaxis-serien og Integrex i-serien har været populære i 2019 i UK og Irland, såvel som HCN-serien af horisontale bearbejdningscentre og UK-byggede QT-maskiner.

Laserafdeling fortsatte også med at komme bedre ind på det britiske marked med en stærk ordrebog, der har ført til fortsat stigning i markedsandele, påpeges det.

Direktør for Mazak-salgsafdelingen i UK og Irland, Alan Mucklow, udtaler:

"2019 var et fremragende år for maskineordrer i Storbritannien med en fortsættelse af opsvinget, et stærkt pull inden for aerospace samt en modstandsdygtig underleverandørbase, der fortsat har investeret i ny teknologi," og fortsætter:

”EMO-messen i Hannover sidste efterår driver altid introduktionen af nye teknologier i Europa i de to år, der følger efter hvert show. Vores eget åbne hus, EMO Encore, var en stor succes med mere end 600 besøgende i løbet af de tre dage, og UK-maskinbrugerne kan se frem til mange af disse teknologier i år. Dette inklusive vores nye CV5-500 fem-aksede maskine, der vil blive fremstillet i UK, nye gearbearbejdningsteknologier og vores nye AI CNC, der introduceres ved MACH-messen i april 2020."

Han ser således meget positivt på 2020 ikke mindst med tilkomsten af de nye teknologier, samt de nylige investeringer i produktionsanlægget i Worcester, der vil komme online for fuld styrke.

"Vi har foretaget betydelige investeringer i vores Worcester-produktionsfacilitet i 2019, inklusive to nye Integrex-robotproduktionsceller, der vil give os betydelig ekstra produktionskapacitet. Vi mener, at vi står i en stærk position i år,” konstaterer han.

Endelig blev et vellykket 2019 afsluttet af flere markante resultater fra Mazaks lærlinge resulterende i priser ved en række lokale og nationale prisuddelingsceremonier. I alt 15 lærlinger afsluttede deres uddannelse hos Mazak i 2019, mens yderligere 18 kom ind i virksomheden i september, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik