Teknovation Logo
robot

 
  • Sidste år vandt blandt andre DTU-forskerne, Eythor Eiriksson og David Bue Pedersen, samt Jakob Wilm fra SDU en pris til 50.000 kr. for udvikling af hurtigproducerende 3D-printteknologi fri for trappetrinsartefakter, der reducerer printtiden fra dage til timer eller endog minutter. Og hovedprisen på 200.000 gik til ph.d.-studerende ved DTU, Mingyi Xu, for en ide til fremstilling af fødevareprotein fra kuldioxid, vand og elektricitet, døbt eMeal.

Otto Mønsteds Fonds-priser nu for 500.000

Der er nu åben for instillinger til den anden uddeling af Otto Mønsteds Fondens 'Den Lyse Idé'-prisen. Fonden har hævet den samlede prissum væsentligt og reduceret antallet af priser til to 'ideer' inden for teknik og handel, oplyser MADE, som uddeler priserne ved et arrangement til maj.


'Den Lyse Idé'-prisen fra Otto Mønsteds Fond uddeles igen i år (for andet år) som anerkendelse til forskningstalenter med den rette innovative idé, produkt, proces eller løsning.

Det oplyser Manufacturing Academy of Denmark, MADE, der vil stå for prisuddelingen ved et arrangement den 19. maj. Den 15. januar blev der åbnet for indstillinger, hvilket kan lade sig gøre frem til 4. marts.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hvor der sidste år var prispenge for i alt 350.000 kroner (til i alt tre priser), er beløbet nu steget til to gange 250.000 kroner på højkant til den bedste idé inden for henholdvis handel og teknik, og de foreslåede ansøgere er bachelor-/kandidat-studerende, ph.d.'er, post.doc's og forskningsteams (skal være drevet af unge forskere) tilknyttet et af de 8 universiteter i Danmark.

Dertil skal idéerne være med kommercielt potentiale og have formået at kombinere høj forskningsfaglig
indsigt med stærk forretningsforståelse, fremhæves det.

Juryen, der har Bo Stærmose som formand, vælger vinderne, som offentliggøres ved MADE´s årsdag onsdag den 19 maj 2020 i Industriens Hus, hvor også uddelingen af Otto Mønsteds MADE Award finder sted, påpeges det.

Se mere her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik