Teknovation Logo
robot

 
  • Efter indvielsen er fokus på det faglige udbytte, når den nye Multiprocess Large Scale 3D-printer tændes ved den praktiske demonstration, fremhæves det.

20. januar 2020, kl. 07:16 

Officiel åbning af FORCE's nye 3D-metalprintfacilitet

Onsdag den 27. februar indvier FORCE Technology instituttets nye Multiprocess Large Scale 3D-printer i Lindø Industripark med en praktisk demonstration samt oplægsholdere og minimesse.


Med en festlig ceremoni 27. februar, hvor en røde snor bliver klippet, åbner FORCE Technology instituttets nye 3D-metalprint- og lasersvejsefaciliteter i Lindø Industripark.

Ud over, at båndet klippes, vil en række talere giver deres besyv med, og så vil der være bobler til ganen til alle de fremmødte, fremhæver GTS-instituttet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Efter indvielsen er der fokus på det faglige udbytte ved et MADE Open Lab-arrangement, hvor den nye Multiprocess Large Scale 3D-printer tændes og vises frem ved en praktisk demonstration.

Nærmere bestem er der tale om et anlæg til Additive Manufacturing-disciplinen Laser Cladding, der blev installeret i november. Det består af en tre meter lang drejebænk med den tilhørende skinneførte seks-akset industrirobot, som fører Laser Cladding/lasersvejse-hovedet, og kan håndtere emner med en vægt på op til fire tons og en diameter på maksimalt 1.000 millimeter.

Eksempelvis kan der foretages opgaver såsom 3D-print, svejsning, hybridprint, overfladebehandling og reparationer. Det betyder stor variation i opgavetyper, der kan være så forskellige som aksler, ventiler og snegle, men også mere specielle applikationer med fokus på materialekombinationer. Et eksempel kan her være indvendig overfladebehandling af to til tre meter lange rør til fødevareproduktionsudstyr.

Ud over drejebænken er der valgt et rundbord for decidere AM-produktionsopgaver. Det kan håndtere emner på op til 1,5 tons og en diameter svarende til én kubikmeter selv ved 90 graders hældning og et forskudt massemidtpunkt, hvilket er ret unikt, lyder det fra afdelingsleder, Peter Tommy Nielsen.

På dagen vil det således være muligt at få et indbilk i, hvordan det nu kan lade sig gøre at 3D-metalprinte emner i stor skala og reparere dyre emner.

På oplægsholdersiden tæller listen repræsentanter fra FORCE Technology, DTU, Addifab og ikke mindst Terma, hvor Senior Director, Business Transformation, Technology & Innovation, Jan Johansson, vil fortælle om hvorfor er 3D-print i stor skala er interessant for en ordreproducerende virksomhed, og hvordan man får 3D-Print implementeret i en konservativ branche som aerospaceindustrien.

Endelig vil der traditionen tro ved MADE Open Lab-events også være en række udstillere på en minimesse herunder Alexiou & Tryde, Damvig A/S, Voxen Technology, 3D Printhuset og Teknologisk Institut.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik