Danske Cimco fremhæver de hurtige fremskridt med firmaets Machine Simulation-pakke. Seneste tilføjelser tæller en række nye features herunder support for Okuma-maskiner.
Den danske producent af NC-software Cimco A/S' Machine Simulation-pakke, der blev lanceret sidste år, gør væsenlige fremskridt på nærmest daglig basis, fremhæver producenten.
De seneste tilføjelser tæller en række features herunder support for Okuma-maskiner, påpeges det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Eksempelvis inkluderer softwaren nu muligheden for at simulere fjernelse af materiale baseret på NC-kode. Ved at zoome ind kan brugerne, ifølge producenten, nu se enhver lille detalje og nøjagtigt forstå hvor og hvorfor kollisioner eller andre uønskede bevægelser forekommer.
Vedrørende Okuma, så har maskinproducent nu givet CIMCO rettighederne til at inkludere deres maskiner i softwaren. Cimco er således i færd med at konfigurere og implementere de japanske maskinerne i softwaren, og test er begyndt med lokale brugere.
Endelig er en ny og dedikeret maskinkonfigurationseditor blevet udviklet i stedet for den gamle dialogboks til maskinopsætning, konstateres det.