Teknovation Logo
robot

 
  • IU er repræsenteret med syv fag i Bella Center; automatiktekniker, entreprenørmaskinmekaniker, karosserimekaniker, klejnsmed, lastvognsmekaniker, personvognsmekaniker samt industritekniker, hvor Kasper Bloch Mathiasen (billedet), som følger undervisningen ved Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, og er i lære ved AB Inventech A/S, er blandt duellanterne.

14. november 2019, kl. 11:48 

Rekordstort IU-hold til DM i Skills

Det bliver et rekordstort hold, industrien stiller med til DM i Skills 2020, meddeler Industriens Uddannelser, IU. 36 unge talenter fordelt på syv fag er klar til at dyste om af blive Danmarks bedste lærling. 


Seks af kombattanterne til DM i Skills 2020 inden for industriteknikerfaget er fundet.

Det er henholdsvis Dennis Aagaard Lund, Herningsholm Erhvervsskole/PF værktøj, Emil Tipsmark, TECH COLLEGE/Hydratech industries, Kasper Bloch Mathiasen, Herningsholm Erhvervsskole/AB Inventech A/S, Matias Bjerre Larsen, Roskilde Tekniske Skole/Sv. Kofoeds Maskinfabrik A/S, Sander Hem Münchow, TECH COLLEGE/Nymann Teknik og Thomas Holm, Roskilde Tekniske Skole/Coltech A/S.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De er dog ikke de eneste, som Industriens Uddannelser sender til konkurrencerne 16. til 18. januar, fremhæves det på iu.dk.

Inden for klejnsmedefaget er der også seks regionalvindere; Axel Lundorff, Tradium/Værum Stålindustri A/S, Elias Juhl-Laugesen, EUC Nordvestsjælland/Eoromilling A/S, Lasse Aistrup Dalgård Hansen, EUC Lillebælt/ReTec Miljø APS, Mikkel Nielsen, TEC/Nordsjællands Diesel A/S, Simon Treder Foss Krabsen, Aarhus Tech/System TM, og Søren Hansen TECH COLLEGE/HMK Bilcon.

Desuden vil der i år blive holdt konkurrencer også for automatiktekniker, entreprenørmaskinmekaniker, karosserimekaniker, lastvognsmekaniker og personvognsmekaniker, som samlet bringer IU´s deltagerantal op på 36 unge talenter ved mesterskaberne i Bella Center.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik