Blot 14 dage efter ordreafgivelse leverede Duroc Machine Tool, med hjælp fra Bøje Kran & Maskintransport, et fem-akset Doosan DVF5000 5-akset center til HOMA Maskinfabrik A/S, direkte fra Doosans lager i Hamburg.
HOMA har aktuelt valgt at udvide kapaciteten med et fem-akset Doosan DVF5000-center, som Duroc Machine Tool har leveret.
Der er tale om en veludstyret DVF5000 med Heidenhain iTNC640-styring, 18.000 spindelomdrejninger/minuttet, Build-in-spindel og 60 styk BBT40 Big Plus-værktøjsløsninger i værktøjskæden, som tilmed blev leveret på blot 14 dage fra ordreafgivelse.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
HOMA har også valgt en fleksibel løsning, hvor værktøjsopmåleren (TS27R) kan svinge ud af bearbejdningsområdet og derfor aldrig kommer på kollisionskurs ligesom maskinen er leveret med glaslinealer på alle akser, termiske sensorer for varmekompensering og ikke mindst en RMP60 radiostyret probe for at kunne køre en kinematisk opretning på maskine, da præcisionen i maskinen har høj prioritet for HOMA-medejer Jesper Hawthorn.
Han driver Fredericia-virksomheden sammen med Peter Hoch, der ligeledes er glad for den ekstra fem-aksede kapacitet.