Teknovation Logo
robot

 
  • 30 faglærere var i starten af ugen samlet i det nordjyske til årets faglærer-træf for industritekniker-uddannelserne.

27. juni 2019, kl. 14:42 

Industritekniker-faglærerne er godt forberedte på kommende år

Et par inspirerende dage for landets undervisere ved industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne, der i år var henlagt til det nordjyske, er vel overstået, og de fremmødte er nu godt forberedte på det kommende undervisningsår, 2019/2020.


Der var i starten af ugen 30 deltagende faglærere fra de danske erhvervsskoler samlet til træf, hvor især den reviderede svendeprøve til industriteknikeruddannelsen var i fokus.

Faglærerne er dem, der på landets erhvervsskoler til dagligt underviser lærlinge på industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne ligesom de står for efteruddannelse inden for samme områder. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Industriens Uddannelser havde sammensat en minutiøs gennemgang af opgaver og organisering af den reviderede svendeprøve til industriteknikeruddannelsen, som indfases i forbindelse med den nye bekendtgørelse for uddannelsen som træder i kraft den 1. august. Den skal senest være fuldt integreret fra 1. januar 2023. Flere skoler vil dog forventeligt indfase svendeprøven før dette tidspunkt.

De største ændringer er blandt andet de individueller prøver, som har fået nivelleret sværhedsgraden, organiseringen med frit opgavevalg ændres til lodtrækning, bedømmelsen gøres betydeligt mere objektiv ved anvendelse af pointskemaer og koordinatmålerapporter samt oplægget vedr. projektopgaverne går fra et bundet projektoplæg til en mere frit og innovationsfremmende procesoplæg

Faglærerne fik ligeledes lejlighed til at se og gennemgå mange af de nye tegninger, opgaver og øvrige produktionsgrundlag.

Af øvrige emner der blev drøftet var info om AMU-prøver som et led i tre-parts-aftalen, kommend fag i uddannelsesordningerne pr. 1. august, skole- og regionsmesterskaber frem mod det kommende DM i Skills som finder sted i uge 3/2020 i Bella Center i København og lidt om næste års konference som gennemføres på Roskilde Tekniske Skole den 22. og 23. juni 2020.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik