Teknovation Logo
robot

 
  • Brandt Metalindustri har investeret i dette Doosan VC510-bearbejdningscenter, som Duroc Machine Tool har leveret og installeret.

9. maj 2019, kl. 09:32 

Doosan-bearbejdningscenter på plads hos Brandt Metalcenter

Duroc Machine Tool meddeler, at Brandt Metalindustri har opgraderet firmaets maskinpark med et Doosan-bearbejdningscenter model VC510, som nu er installeret hos Galten-virksomheden.


Den alsidige maskinpark hos Brandt Metalindustri A/S er blevet udvidet med et Doosan-bearbejdningscenter model VC510, som derved styrker virksomhedens kapacitet.

Det er Duroc Machine Tool, der har stået for leverancen og installationen forud for ibrugtagningen, som betegnes om en opgradering af Durocs Sales Area Manager Torben Lykke Pedersen på LinkedIn.

VC510-maskinen er en palettemaskine med "swingpallette". Hvert plan måler 860 gange 570 millimeter. Paletten skiftes på kun 5,5 sekunder. og kan belastes med op til 2 gange 350 kilogram.

Basiskroppen er et kraftigt støbejernsfundament, der er medvirkende til den totale vægt på 9,2 tons. Bearbejdningsrummet er fuldt indkapslet, så bevægelige dele såvel som operatøren er beskyttet mod spån med videre, understreger Torben Lykke Pedersen.

Til Brandt Metalindustri er maskinen leveret med blandt andet hydraulik gennem planet til de hydrauliske skruestikke og automatisk frontdør så operatøren få så let en arbejdsdag som muligt. Derudover er der 10.000 omdrejninger/minuttet til rådighed på spindlen, 30 værktøjspladser og spul gennem spindlen på 20 bar.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik