Teknovation Logo
robot

 
  • Seneste nummer er på gaden, og rummer blandt andet artikler om Tritechs seneste maskininvesteringer.

3. februar 2019, kl. 10:45 

Tritech ser muligheder i overset marked

teknovationNr. 2 - 2019   I årets anden udgave stilles blandt andet skarpt på Tritech ApS, en metalbearbejdningsvirksomhed fra Bjert ved Kolding, hvor man både behersker CNC-spåntagning, -pladebearbejdning og -afkortning. Aktuelt er maskinparken udvidet med en 4 meter-kantpresse, der åbner et ellers overset marked for virksomheden.


Tritech fortsætter den ekspansive udvikling, der har præget virksomhedens første fem leveår. Senest er det blevet til en udvidelse med en Bystronic Xpert 250/4100, der supplerer den mindre Xpert-kantpresse og fiberlaserskæremaskine, fra samme producent, som blev anskaffet forrige år.

”Efter at vi har fået fiberlaserskæreren i huset har vi mere end fordoblet antallet af ansatte i pladebearbejdningsafdelingen,” fortæller medejer, og daglig anansvarlig for plade-afdelingen Henrik Poulsen, og han fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Det er således også denne udvikling, der har ledt os frem til den seneste investering i Xpert 250-kantbukkeren, der ikke bare øger kapaciteten i bukkeafdelingen, men også giver os mulighed for at imødekommet et behov for bukning af lange emner, vi mener, der ikke er fuldt ud dækket af markedet i dag.”

Nærmere bestemt er det emner, der kræver præcisionsbuk på over fire meter, understreger Henrik Poulsen, og virksomhedens anden ansvarlige for smedeafdelingen, Henning Korsgaard.

I temaet om pladebearbejdning er der også en større reportage fra JKF Industri, der har investeret i en Trumpf.fiberlaserskæremaskine, ligesomm en artikel stiller skarpt på Cubis inveestering i en fuldautomatisk revolverstanselinje fra Amada, ligesom der er artikler om Prima Powers indtog i Danmark, der tager fat hen over det kommende forår, Ib Andresen Industris køb af en opstillerrobot ved en af virksomhedens spaltelinjer i Stålservicecentret, Wilsons seneste ID-værktøj, der understøttes af MaxxCAM og en større artikel om pladekantformning med mere.

Tritech er i øvrigt også genstand for en  anden artikel i det aktuelle nummer, hvor virksomhedens afkortningsafdeling er i fokus. I afkortningstemaet gælder det også en artikel om en Ficep-sav, der er installeret hos Lemvigh-Müller ligesom Triplecut fra Vejle, og deres afkortning er i fokus og der stilles skarpt på Innocuts overtagelse af Kasto-repræsentationen i Danmark.

Læs også spændende artikler om mere 3D-print i danske industrivirksomheder, det kommende Masentia Machining 29-arrangement i Odense, den 19. tl 21. marts, Industrie 4.0, Seco-bistand til AVOS´ førstehjælp målretttet industrielle produktionsstop, januar måneds Open House Pfronten 2019, Power Skiving, morgendagens "talende" produkter og brugen af køle-/smøremidler i metalbearbejdningen samt ikke mindst et spændende indlæg ved VP Maskinfabrik-indehaver Claus Pedersen, der stiller skarpt på  behovet for mere kvalificeret arbejdskraft og herunder flere lærlinge i branchen.

Hele avisen kan allerede ses nu online ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik