Teknovation Logo
robot

 
  • I lighed med deltagelsen på september måneds AMB 2018-messe udstiller OPC Foundation og VDW også i forbindelse med EM0 2019-messen i Hannover.

19. december 2018, kl. 09:31 

OPC UA-specifikationer på EMO 2019

De tyske fabrikanter i VDW, der er praktisk arrangør af EMO 2019, der holdes 16. til 21. september i Hannover, vil på en selvstændig stand slå et slag for Umati-interfacet, og herunder introducere OPC UA-specifikationer.


Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, og OPC Foundation etablerer nu en fælles arbejdsgruppe, der skal arbejde med at gøre maskinsproget Universal Machine Tool Interface, Umati, til en såkaldt Companion Specification under OPC Foundation.

Ønsket er at sikre, at kundernes og maskinværktøjsfabrikanternes behov i en global kontekst er indarbejdet i standarden. Dette vil også øge accepten af Umati som en globalt accepteret Connectivity-standard, påpeger VDW.
 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I modsætning til klassiske standardiseringsorganisationer indeholder OPC UA også konfigurationsfiler, der letter opsætningen af såkaldte OPC-servere, som skal implementeres i de benyttede maskiner, og derefter kan håndtere den faktiske kommunikation.

Umati bestod en første afgørende test ved en showcase under AMB 2018-messen i Stuttgart i Tyskland. Her var i alt 15 maskiner fra ni producenter med fem styringsplatforme forbundet med adskillige kommunikationspartnere.

Udvekslingen af data var baseret på et uddrag af det første parametersæt, der var fælles defineret op til begivenheden. De deltagende virksomheder kunne efterfølgende rapportere, at etablering af kommunikationsnetværket tog mellem otte og 16 timer.

Den næste vigtige milepæl for Umati er præsentationen af en mere omfattende showcase, som vil finde sted på næste års EMO Hannover, der holdes 16. til 21. september 2019. Her ønsker VDW at præsentere et betydeligt større antal internationale partnere, der deltager i Umati, fortæller projektleder for Umati hos VDW, Alexander Broos.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik