Teknovation Logo
robot

 
  • Hoffmann Group-standen er fra messestart blevet indtaget af besøgende, og det ventes at være billedet helt frem til messeslutningen på lørdag eftermiddag.

18. september 2018, kl. 13:24 

Fem travle dage indledt i Stuttgart

Tirsdag formiddag indledtes fem dage med AMB 2018-messe i Stuttgart, og fra start er der travlhed på hele messearealet, noterer arrangørerne, der venter rekordbesøg på den hidtil største messe i centret, som løber til og med lørdag den 22. september.


Det atter udvidede messecenter i Stuttgart byder på et markant udvidet udstillingsareal, med den tilføjede tiende messehal - Paul Horn Halle - og alt dette til trods, så er der fyldt helt op i Stuttgart i disse dage, hvor der holdes AMB 2018, som løber til og med lørdag den 22. september.

I de ti haller bydes inden for til henved 120.000 bruttokvadratmeter udstilling, hvor 1.553 i år er på plads.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ud over producenterne og de regionale forhandlere af stort set alle førende fabrikater inden for spåntagende CNC-maskiner og tilhørende holdende som skærende værktøj samt ikke mindst robotautomatisering omfatter arrangementet også områdets Cad-/Cam-leverandører såvel som 3D-koordinatmålemaskiner og øvrige inden for metrologi.

Der er flere temastande, hvor tyske fabrikanter på tværs viser trends ligesom flere universiteter er på plads med temaområder, hvor man præsenterer bud på morgendagens metalbearbejdning. Endeligt er der også tyske lærlingemesterskaber i henholdvis CNC-drejning og -fræsning. Vinderne herfra skal efterfølgende konkurrere ved næste års WorldSkills, der holdes i russiske Kazan, hvor der iøvrigt også bliver dansk deltagelse.

På tværs af messehallerne møder de besøgende også Digital Way-initiativet på AMB 2018. I alt 36 indlæg kører sideløbende med messen i løbet af de fem dage ligesom der er en "rute" med tilknyttede stande, som man kan følge inden for særligt digitalisering.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik