Teknovation Logo
robot

 
  • Mette Foldager (t.h.) repræsenterer her industritekniker.nu-initiativet ved et tidligere tiltage på Copenhagen Skills.

12. september 2018, kl. 15:03 

Industritekniker.nu-Kickoff i Vingsted

I weekenden 28. og 29. september skydes et projekt i gang med et Kickoff arrangement på Vingsted Hotel & Konferencecenter, hvor udvalgte unge lærlinge og nyuddannede industriteknikere og værktøjsmagere mødes, og dermed bliver en af de bærende kræfter i at markedsføre uddannelserne.


Supportteam Danmark, der er paraplyforeningen bag industritekniker.nu, har hidtil fundet rigtig mange gode rollemodeller, men der er plads til flere. Særligt kvindelige rollemodeller, da industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne i høj grad også henvender sig til piger.

En af de piger som har taget uddannelsen til industritekniker, og som bliver en del af korpset er Mette Foldager fra Sjælland. Mette Foldager er i gang med at videreuddanne sig til Produktionsteknolog, og arbejder derudover stadig hos MAN Diesel i weekenderne, hvor hun var i lære som industritekniker.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ud over deltagelse på messer og arrangementer på grundskoler rundt om i landet, skal de unge rollemodeller være aktive på de sociale medier, og derved møde de unge i øjenhøjde. De skal lave små videosekvenser til blandt andet YouTube, som vil blive lagt ud på deres egne kanaler, men også på industritekniker.nu-kanalen. Videoerne skal vise deres hverdag samt hvilke arbejdsopgaver industritekniker eller værktøjsmager løser i virksomheden.

Derudover skal de være aktive på Facebook, Instagram og Twitter med opslag, der giver et indblik i hverdagen, både på skolen og i virksomheden.

Når de kommende rollemodeller mødes i slutningen af september vil der blive lagt vægt på at få skabt en god holdånd, men arrangementet vil også indeholde en masse fagligt, hvor de unge undervises i at bruge de sociale medier målrettet for at skabe opmærksomhed omkring samt markedsføre uddannelserne.

Derudover skal de to dage bruges på at komme med input til den messestand, som industritekniker.nu medbringer på efterårets messer og skolearrangementer.

De unge rollemodeller vil modtage et fast månedligt honorar for deres arbejde.
Indtil nu har Supportteam Danmarks primære søgt fondsmidler til at øge markedsføringen af uddannelserne. I juli måned blev industritekniker.nu tildelt 2.000.000 kroner af Nordea-fonden, og de midler skal nu blandt andet bruges på at få skabt et stærkt team af rollemodeller.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik