Teknovation Logo
robot

 
  • Automatiseringen har betydet, at virksomheden kan konkurrere i omkostning med lavtlønslande som Kina. Desuden hjælper automatiseringen på andre områder. Blandt andet har det været med til at hæve kvalitetsniveauet betydeligt på produkterne, siger Production Engineer hos Linak, Malte Bastiansen.

14. august 2018, kl. 14:01 

38 robotter installeret hos Linak

Aktuatorproducenten Linak har de sidste fire år implementeret ikke færre end 38 montagerobotter i sin produktion til produktlinjen Deskline. Blandt andet derfor er virksomheden nomineret til Automatiseringsprisen 2018, fremhæver Dansk Robot Netværk, DIRA, i forbindelse med frigivelsen af en video om nomineringen.


DIRA besøgte Linak sammen med DIRA's medlemmer i juni for at blive lidt klogere på den omfattende automatiseringsrejse Als-virksomheden har begivet sig ud på, og nu uddyber netværkt grunden til nomineringen.

Virksomheden fremstiller kundespecifikke aktuatorløsninger og udvikler hele systemer til eksempelvis skriveborde og hospitalssenge. Virksomhedens produkter er stærkt efterspurgte og blandt andet derfor faldt valget på at automatisere store dele af produktionen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det, der er særligt for Linak, og den måde vi har grebet tingene an på, er, at vi meget tidligt blev opmærksomme på, at det var vigtigt, at vi havde operatørerne med ombord," siger Senior Manager, Operations Technics hos Linak, Tommy Møller, og fortsætter:

"Så vi har haft åbenhed omkring automatiseringen hele vejen igennem, og vi har gjort meget ud af at træne og uddanne vores operatører."

"På grund af automatiseringen har vi kunne følge med den øgede efterspørgsmål, vores produkter har haft i det globale marked, og vi har kunne holde fast i vores medarbejdere, fordi vi blevet mere konkurrencedygtige på andre parametre," konstaterer han.

Linak er en ud af tre nominerede virksomheder til DIRA Automatiseringsprisen 2018, og der er stadig mulighed for at besøge de to andre nominerede virksomheder, fremhæver DIRA.

Onsdag den 22. august lægger netværket vejen forbi Inwatec, der vil give dig et indblik i virksomhedens udvikling af maskin- og automationsløsninger til industrivaskerier verden over.

Ligeledes er der mulighed for at få et indblik i Inrotechs automationsrejse, når den fynske robotintegrator åbner dørene til et spændende virksomhedsbesøg hos deres kunde Welcon i Give torsdag den 30. august.

Læs mere om tilmelding, og se fillmen om Linak her.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik