13. august 2018, kl. 07:53
Maskingruppen A/S indbyder, i samarbejde med Kyocera Unimerco og DAMRC, interesserede til to eftermiddage i Herning, hvor afkortning på Cosen-båndsav i hårdmetal er i fokus.
Kort før sommerferien fik Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, i Herning en ny CNC-båndsav installeret i DAMRC Teknologicenter.
Det er en en Cosen C4-model, installeret af den danske forhandler Maskingruppen, og den indgår nu i centrets løbende aktiviteter ligesom medlemsvirksomheden har lejlighed til at lave arrangementer ved båndsaven løbende.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det sker første gang henholdsvis den 28. og 30. august, begge dage klokken 13 til 16, hvor interesserede vil blive introduceret for båndsavning i hårdmetal af DAMRC, Maskingruppen samt Kyocera Unimerco, der repræsenterer Lenox-båndsavklinger i Danmark.
Den taiwanesiske C4-båndsav har et arbejdsområde på 460 gange 500 millimeter, og kan anvendes på både firkant, rektangulære og runde emner op til 460 millimeter med en klingefremføring mellem 20 og 100 millimeter/minuttet, og kan anvende savblade i størrelsen 6.026 gange 54 gange 1,3 millimeter.
Maskinen leveres som standard med fuld programmering og integreret stregkodelæser.