Teknovation Logo
robot

 
  • Flexmatik-systemet kan håndtere en bred vifte af applikationer herunder bearbejdning af store CFRP-strukturer som flyskrog, fræsning af emner til gasturbiner og reparationsbearbejdning af presseværktøj, lyder det fra Fraunhofer-forskerne.

13. august 2018, kl. 07:16 

Forbedret robotfræsning i sigte

Fraunhofer-forskere er i projektet ’Flexmatik 4.1’ ved at udvikle den næste generation af robotter, som skal gøre det muligt at introducere endnu mere omkostningseffektive spåntagende bearbejdningsprocesser med seks-aksede industrirobotter.


Fraunhofer-initiativet med ønsket om at forbedre kvaliteten og præcisionen af robotfræsning med seks-aksede industriorobotter er taget på baggrund af en generelt stigende efterspørgsel blandt verdens forbrugere på skræddersyede produkter, fremhæves det.

Morgendagens produktionsfaciliteter skal således være endnu mere effektive og alsidige, hvis de skal imødekomme stadig strengere krav og specifikke behov kombineret med at takle potentielt stigende omkostninger herved.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det vi har gjort er at konstruere en multi-akse kinematisk proceskæde, der er specielt designet til kontinuerlige fræsebaneprocesser,” siger Department Head ved Fraunhofer IPK, Sascha Reinkober, om robotapplikationen, der kører på en særlig kraftig præcisionsskinne i gulvet under bearbejdning.

Takket være den lineære fremføringsenhed har Flexmatik-systemet, der dog stadig er på prototypestadiet, et arbejdsområde på lige fod med store portalfræsemaskiner kombineret med bedre tilgængelighed, Sammenlignet med en portalfræsemaskine kræver heller ikke et tungt fundament.

Systemet skal ikke ses som en erstatning af CNC-maskiner til præcisionsbearbejdning, men som et supplement til visse opgaver. Det vurderes alt i alt at kunne reducere de samlede omkostninger markant for visse brugere samt introducere en øget fleksibilitet, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik