Teknovation nr. 9/2018
En Lubritool-smøreløsning er blandt de seneste lanceringer fra tyske Röhm. Smøreløsningen kan placeres i tilknytning til værktøjsveksleren, og smører så, hvis nødvendigt, inden værktøjsholderen placeres i maskinspindlen, hvorved spindlen løbende får tilført optimal smøring.
Ryttergaard Værktøj, der blandt andet repræsenterer tyske Röhm i Danmark, slår aktuelt et slag for Röhms Lubritool-smøreløsning.
Den er lanceret for at yde optimal smøring i eksempelvis CNC-fræsemaskiner og -bearbejdningscentre, hvor der fra maskinproducenternes side måske ikke har været den nødvendige opmærksomhed for optimale smøreproces, fremhæver Röhm.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Således er det både til OEM-salg såvel som til eftermontering på CNC-maskiner, at prodcuktet er lanceret, understreges det videre.
Der er tale om en patenteret løsning, som skal imødegå problemer på såvel producenternes kommende maskiner såvel som til eftermontering i eksisterende spindelmaskiner, hvor man gerne vil undgå problemer.
Med Lubritool kan effektiv smøring gøres automatisk på sekunder, hvor det ellers vil kræver adskillelse og montagearbejde i minutter, understreger Röhm.
Flere informationer: her