18. juni 2018, kl. 08:59
Hoffmann Group har lanceret særlige Garant-tallerkenbørster, der tillader automatiseret slutbearbejdning i CNC-maskinen eller robotcellen.
Målet med de seneste Garant-tallerkenbørster fra Hoffmanner er højere rentabilitet og præcision ved slutbearbejdningen. Hightech-børsterne anbefales til direkte brug i en CNC-maskine eller en robotcelle.
Derved kan emner umiddelbart efter spåntagningsprocessen automatiseret, reproducerbart og processikkert slutbearbejdes. Det forkorter ombygnings- og gennemløbstiderne, fremhæver Hoffmann.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Garant-tallerkenbørsterne er fra Hoffmanns side koncipieret til præcis afgratning, kantafrunding og overfladefinish på fræste, glatte præcisionsemner, fremhæver firmaet.
Direkte efter spåntagningsprocessen fjerner de pålideligt uønskede grater og fine fræsesport. Desuden egner værktøjerne sig fremragende til at afbørste emner, der er produceret med sinter-, stanse-, trykgods- eller pressemetoden, og lave fine overflader, påpeges det videre.
Selv finbearbejdningen af ventilplader med indvendigt liggende labyrint kan klares med tallerkenbørsterne. Med deres maksimalt tætte og fleksible børstebesætning afgrater de også komplekse emner, uden at forandre deres form.
De fast støbte og med slibekorn besatte nylonbørster brækker ikke af selv ved høje omdrejningstal og opnår takket være den høje slibekornandel en høj og konstant børstevirkning. Resultatet er gratfrie og finslebne overflader ved ekstremt lange standtider og kontrollerbar slibning.
Garant-tallerkenbørster er specielt egnet til vådbearbejdning. De er kompatible med samtlige knivhoved- og kombidorn-holdere. På forespørgsel tilbyder Hoffmann også deres individuelt tilpassede tallerkenbørster. Det bestående sortiment udvides om kort tid med rundbørster til afgratningsopgaver på udvendige flader.