Teknovation Logo
robot

 
  • Esbjerg Fondens 200.000 kroner skal bruges i markedsføringen af Industriteknikeruddannelsen i Esbjerg.

13. juni 2018, kl. 15:41 

Esbjerg-fondsmidler til industritekniker.nu

Esbjerg Fonden har netop tildelt industritekniker.nu en ramme på 200.000 kroner, der primært skal bruges til markedsføring af Industriteknikeruddannelsen i Esbjerg.


I 1961 oprettede direktør I.C. Møller Esbjerg fonden. Esbjerg fonden støtter blandt andet projekter af betydning for udviklingen af det frie erhvervsliv i Esbjerg, og det er i den forbindelse at industritekniker.nu modtager 200.000 kroner af fondsmidlerne.

Det tætte samarbejde mellemRybners Erhvervsuddannelser, Esbjerg Erhvervsudvikling og industritekniker.nu-supportteamet har i de seneste år arbejdet for opstart af industriteknikeruddannelsens grundforløb 1+2 i Esbjerg.

I marts måned arrangerede industritekniker.nu et fællesmøde med Rybners Erhvervsudvikling og den lokale metalindustri. Det var under det møde at Rybners Erhvervsudvikling traf den endelige beslutning om opstart af Industriteknikeruddannelsen i Esbjerg fra sommeren 2018.

Industritekniker.nu har derudover etableret et lokalt supportteam, som er bindeleddet mellem skole og virksomhed. Aktuelt består supportteamet i Esbjerg af følgende fem medlemsvirksomheder; Polytech, Tryl Værktøj, Welltec Esbjerg, Finnsø og MJC Metal. Derudover er forhåbningen at udvide kredsen med yderligere 5 til 10 medlemsvirksomheder i år.

Esbjerg Fonden valgte på deres bestyrelsesmøde i mandags at donere 200.000 kroner til markedsføring af uddannelsestilbudet i Esbjergområdet. Esbjerg Fondens formand Brian Knudsen overbragte mandag aften den positive nyhed til Henning Dam, formanden for foreningen industritekniker.nu. I den forbindelse blev det klart pointeret at midlerne skulle målrettes indsatsen i Esbjerg-området.

Industritekniker.nu vil blandt andet gennemføre biografreklamer, outdoor-annoncering, skolearrangementer og messedeltagelse. Som noget nyt vil Industritekniker.nu tilknytte to lokale unge industriteknikere som rollemodeller for uddannelsen. De unge skal deltage i skolearrangementer samt messer, og derudover skal de være meget aktive på de sociale medier med blandt andet egen kreds af følgere på Youtube.

I de seneste måneder har industritekniker.nu ansøgt fonde nationalt og regionalt, og Henning Dam håber at kunne opstarte tilsvarende offensive kampagnetiltag i forbindelse med supportteamsene og uddannelserne på TechCollege (Aalborg), Herningsholm (Herning), Learnmark (Horsens), SDE (Vejle + Odense), Next (København) samt Roskilde Tekniske Skole. Kampagnesatsningen strækker sig over tre år og skulle gerne have tilknyttet 15 til 20 unge rollemodeller. Rollemodellerne vil få et fast månedligt honorar, samt et krav om at de skal være aktive og synlige på de sociale medier, oplyser Henning Dam.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik