Teknovation Logo
robot

 
  • Henning Dam har onsdag modtaget M. Rasmussens mindepris på 25.000 kroner. Pengene skal bruges til at opgradere den messestand som industritekniker.nu har.

19. april 2018, kl. 11:37 

Henning Dam tildelt mindepris

Overlærer M. Rasmussens mindepris er onsdag blevet tildelt Henning Dam for hans arbejde for at fremme industriteknikeruddannelsen i Danmark i industritekniker.nu-regi.


Hotel Nyborg Strand dannede onsdag rammen om Danske Erhvervsskoler og Gymnasiers årsmøde, hvor uddelingen af overlærer M. Rasmussens mindepris også fandt sted. Mindeprisen er blevet uddelt siden 1943 og gives som ”Anerkendelse af veludført gerning i den tekniske undervisning”.

Prisen, og de medfølgende 25.000 kroner, blev i år tildeltHenning Dam som en påskønnelse af hans arbejde for at øge optaget på industriteknikeruddannelsen samt udbrede kendskabet til denne. Beløbet blev straks givet videre til industritekniker.nu, som i 2018 vil være repræsenteret på  mellem15 og 20 uddannelsesmesser, samt mellem 50 og 70 skolearrangementer, hvorfor Henning Dam valgte at donere prisen til en opgradering af den nuværende messestand, som industritekniker.nu har med rundt i landet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I industritekniker.nu arbejdes der på at få flere unge mennesker til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, derudover etableres der supportteams i hele landet, som består af lokale virksomheder og erhvervsskoler, der arbejder tæt sammen om at løse udfordringerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden.

Siden etableringen af det første supportteam i Vejle i 2015, nærmer antallet af supportteamvirksomheder sig 100, fordelt rundt i hele landet.

I løbet af de tre år hvor industritekniker.nu har arbejdet med at øge optaget på industritekniker uddannelsen, er antallet af praktikkontrakter til uddannelsen øget fra 280 til mere end 400 pr. år.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik