Teknovation Logo
robot

 
  • Faglig leder, ph.d. Rasmus Hasle, Teknologisk Institut, vil torsdag sætte vigtigheden af at komme i gang med Industrie 4.0 i fokus.

20. marts 2018, kl. 16:34 

SDE klargjort til Industrie 4.0

De fire samarbejdspartnere, DMG Mori Denmark, Hoffmann Group, Cadsys Scandinavia og Syddansk Erhvervsskole, er på torsdag - den 22. marts - klar til deres fælles Industrie 4.0-arrangement i SDE´s Teknologicenter i Vejle.


Industrie 4.0 vises i øjenhøjde ved torsdagens arrangement i Teknologicentret hos SDE.

Programmet byder også på to indlæg, som begge holdes flere gange i løbet af dagen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det ene holdes af faglig leder, ph.d. Rasmus Hasle, Teknologisk Institut, der vil sætte vigtigheden af at komme i gang med Industrie 4.0 i fokus.

Tilsvarende vil Cadsys´ Bo Pedersen med dagens andet oplæg præsentere tilhørerne for effektiv håndtering af Cad/Cam.

Der bliver også lejlighed til at møde Lars Jørgensen fra Automation Modules, som arrangørerne har inviteret med inden for, for at han kan demonstrere en fleksibel robotløsning på dagen.

Ud over de teoretiske indlæg, så har DMG Mori også medbragt en ”Industrie 4.0-maskine”, som er udviklet i samarbejde med Schaeffler Group, der tilbyder en ”Industrie 4.0”-pakke til DMG Mori-maskiner.

Den praktiske brug gælder demonstration af hvorledes pakken kan medvirke til at opsamle temperaturdata fra maskinen, og tilpasse brugen, så man får det optimale emne og minimale omkostninger ud af maskinen, oplyser DMG Mori Denmark.

Hele programmet kan ses på hjemmesiden – www.hoffmann-group-event.com – og indtastning af adgangskoden SDE2018


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik