Teknovation Logo
robot

 
  • Et kig ind i Vest-maskinhallen ved Masentia Machining, der domineres af Studer på slibesiden, Mikron inden for fuld simultan fem-akset bearbejdning såvel som Agie Charmilles gnistmaskiner til både tråd- og sænkgnistning.

20. marts 2018, kl. 17:09 

Højt teknisk niveau hos Masentia

Det igangværende Masentia Machining viser en række spændende opstilinger med højt teknisk niveau for de besøgende, der kan besigtige 20 af de seneste CNC-maskiner i huset til og med torsdag den 22. marts.


Masentia Machining indledtes tirsdag, og løber denne gang til og med torsdag den 22. marts i forhandlerens store maskinhaller i domicilet i Odense, hvor man sammen med gæsteudstillerne viser en række af de absolut seneste maskiner blandt leverandørerne i programmet.

Det er i år 28. gang det stærke arrangement afvikles, og der vises også i år løsninger, der yderligere kan styrke kunderne, og udnytter de seneste teknologier til det maksimale.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Eksempelvis kan man møde OSG Scandinavia, der sammen med Masentia Engineerings Michael Nicolaisen kører igennem med nogle af de japanske værktøjsløsninger ligesom KJV er til stede i hallerne, og viser nogle af de netop lancerede LOGIQ-linjer, som Iscar er ved at have klar til tests ude ved kunderne.

Cimco er også til stede ved maskinerne, og sammen med Masentia Engineering demonstreres Mastercam på en kørende løsning ligesom Asger Andersen alle tre dage har et indlæg om CNC-maskiner, Cad/Cam og Industrie 4.0.

Cimco har koblet de fleste af de udstillede maskiner op til et Dash Board, så de besøgende kan se Real Time-data fra maskinerne, og faktisk koble op til dem Live i hallerne, mens arrangementet kører fra deres egne Smartphones.

I det hele taget er det med snurrende maskiner og masser af præsentationer, at der er sat strøm til i begge maskinhaller, og rig lejlighed til at spørge ind til opstillingerne.

Se mere om arrangementet og tilmelding ved at følge lænken  her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik