Teknovation Logo
robot

 
  • Også i år bliver det fire travle dage ved hovedkvarteret i sydtyske Gosheim når Hermle byder inden for til åbent hus, lover producenten.

10. april 2018, kl. 07:23 

4.000 ventes til Hermle Open House

Hermle holder den årligt tilbagevendende husudstilling 18. til 21. april ved hovedsædet i Gosheim, der i år ventes at trække omkring 4.000 til det sydtyske, hvortil der også er arrangeret en dansk delegationstur.


Forberedelserne til Hermle Open House 2018 er gået ind i den praktiske fase, og det står fast, at der i år vil være mere end 30 maskiner under spån, hvoraf flere af dem vil blive vist frem med tilhørende automatisering i Teknologi- & Undervisningscentret.

Herudover er en del af fabriksarealet inddraget, hvor der sammen med 50 gæsteudstillere vises blandt andet Cad/Cam, skærende og holdende værktøj samt øvrigt periferiudstyr til spåntagende metalbearbejdning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Andre Highlights i år vil være indlæg med tips og tricks for henholdsvis fræse- og drejebrugere. I udstillingsområdet vil der også være et særligt område for firmaets serviceydelser, der viser fjernovervågning Live med en opstilling i produktionen, som gæsterne naturligvis også inviteres på rundtur i ved arrangementet.

Hermles uddannelsesafdeling deltager også med en egentlig stand på udstillingsområdet, oplyser producenten, der særligt ser frem til at vise Live-bearbejdning på de seneste maskiner i High-Performance-Line inden for fuld fem-akset samt ikke mindst C 650, der kan håndtere emner med en vægt op til 1.500 kilogram i fem-akset og
hele 3,000 kilogram ved traditionel bearbejdning.

Forhåndstilmelding kan ske ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik