Teknovation Logo
robot

 
  • Produktionschef Anders Nielsen (t.v.) er blevet medejer af Nymark & Fogh Teknik, og organisationen nu gearet til en kontrolleret fortsat vækst, oplyser direktør Søren Nymark (t.h.).

17. januar 2018, kl. 11:25 

Nymark & Fogh Teknik vil mere vækst

Produktionschef Anders Nielsen er blevet medejer af Nymark & Fogh Teknik, og organisationen nu gearet til en kontrolleret fortsat vækst.


Anders Nielsen, der er uddannet maskinmester og har været ansat hos Nymark & Fogh Teknik ApS siden 2010, er blevet medejer af firmaet.

Virksomheden ser gode muligheder i, at Anders Nielsen er blevet medejer, og dermed er blevet en del af ledelsen, da det styrker kompetencerne på blandt andet automatiseringssiden, idet man er i gang med at øge automatiseringsgraden, og forventer at øge denne kontinuerligt.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt andet er den første robotcelle taget i brug, og virksomheden ser allerede, at flere kunder efterspørger denne type af automatisering, primært fordi man kan tilbyde den pris og kvalitet markedet behøver, fremhæves det.

Med den ændrede organisation er virksomheden klar til at tilbyde både nuværende og nye kunder fremstilling af aluminiumkomponenter, fastslår direktør og hovedindehaver Søren Nymark.

Nymark & Fogh Teknik fremstiller aluminiumkomponenter til en bred vifte af segmenter, og råder over en maskinpark, bestående af CNC-maskiner til fræsning, drejning og afkortning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik