10. januar 2018, kl. 08:24
Værkstedet på DTU Byg har, efter de obligatoriske udbudsrunder ved større maskininvesteringer, udvalgt en CNC-drejebænk med Y-akse fra sydkoreanske Hwacheon, leveret af Maskingruppen Spån.
En Hwacheon HiTech450 AL YMC er rykket ind hos DTU Byg i Lyngby. Ud over Y-akse byder maskinen på god stabilitet, et højt moment, en større centerpatron og brillebase med mere, fremhæver instituttet.
For at få maskinen på plads i værkstedet, der har et kælderlokale under sig, er gulvet blevet forstærket med ståldragere for at bære den tunge CNC-maskine.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den skal benyttes til at øge fleksibiliteten i værkstedet, der leverer emner til primært de forskellige studenter- og forskningsprojekter på instituttet.
DTU Byg råder samlet over flere værksteds- og forsøgsfaciliteter fra store forsøgshaller til afprøvning af fuldskala bygningskonstruktioner over mindre laboratorier med elektronmikroskoper til materialeundersøgelser.