Teknovation Logo
robot

 
  • Kosmek var i september udstiller på EMO 2017 i Hannover, hvor Cemages Gert Hilgart (længst t.h.) var forbi standen for at konfirmere aftalen om den fremtidige danske repræsentation.

Teknovation nr. 1/2018

Kosmek hos Cemage

Cemage ApS meddeler, at man har indgået aftale med japanske Kosmek om forhandlingen af lavtrykshydrauliske og højtrykspneumatiske løsninger til fastspænding, positionering og understøttelse af emner også inden for fabriksautomatisering såsom robothåndskiftere.


Cemage-direktør Gert Hilgart repræsenterer fremadrettet japanske Kosmek på det danske marked. Løsningerne henvender sig til virksomheder, der ønsker større fleksibilitet, en hurtigere omstilling og vedligeholdsfri opspændingsprodukter, fremhæver Gert Hilgart.

Kosmek har i mere end 30 år udviklet produktivitetsløsninger, som reducerer cykeltider, ved for eksempel fem-sidet bearbejdning i en operation samt enkle og omkostningseffektive fixturer til mindre bearbejdningscentre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er muligt at udskifte hydraulikspænder med pneumatiske spænder med tilsvarende kræfter. Dermed kan man helt eliminere hydraulik på maskinerne.

Med Kosmeks produkter kan man således udstyre den komplette proceslinje eller celle med en robothånd. Man får en enkelt kilde til automatiseret fødning og afladning af forskellige robotopgaver som eksempelvis bearbejdning, montage, afgratning, og svejsning, fremhæver Gert Hilgart.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik